Lolland - Falster
 
   
   
     
 

Kristne i Egypten

 



 

Hvad kan vi gøre for de kristne i Mellemøsten?

 

Af Mogens Kjær i Præsteforeningens Blad 28. Marts 2014

 

Ifølge Klaus Wivel, hvis sidste bog blev fint anmeldt i bladet 2014/3, modtager de kristne i Mellemøsten nu den sidste nadver før død og undergang, og sandt er det, at de kristne mange steder er under voldsomt pres. I århundreder har de muslimske samfund accepteret jøder og kristne som bogens folk, man ikke bare kunne slå ihjel, som man kunne med hedningerne; men jøderne er allerede presset ud. Er det nu de kristnes tur? Hvordan det kommer til at gå, vil naturligt nok afhænge af udviklingen i de enkelte lande. Hvor islamisk sekterisme og fundamentalistisk ekstremisme får magten, ringer klokkerne for de kristnes tilstedeværelse. Islamisk sekterisme har vi set i Iraq, hvor magtkampen mellem sunni- og shi=a-islam ikke levner plads til andre, og de kristne er blevet slået ihjel eller har måttet flygte. Hvor ekstremismen får magten, vil de kristne være uønskede, fordi de står for de værdier, fundamentalister bekæmper. Fundamentalister ønsker at ensrette. De vælger på alles vegne, hvad alle skal tro og mene, og hvordan alle skal leve. For at få mennesker til at rette ind bruges tvang, og frygt er våbnet. En del kristne vil derimod være bedre uddannede, mere oplyste, have kontakt til vesten og vestlige værdier og ønske religionsfrihed, pluralisme og lige borgerrettigheder for alle, uanset anskuelse. Andre kristne har lukket sig om sig selv. Da de vestlige, kristne missioner kom til Mellemøsten i 1800-tallet, bragte de oplysning med sig og slog døren op til et mere moderne samfund. De åbnede skoler og universiteter, og dermed blev grunden også lagt til moderat og liberal islam, idet skolerne tiltrak et meget stort antal muslimske studerende. Vestlige værdier bredte sig; men ekstremister ønsker dem ikke, de ønsker at skabe et samfund udenfrihed og pluralisme. Der kan tænkes to udviklinger i de forskellige lande. Enten sejrer sekterisk islam og ekstremisme, og så vil der ikke være plads til de kristne, eller også får moderate muslimer magten, og så vil kristne stadig være tålte. i allerbedste fald vil de få lige borgerrettigheder. Der vil også være moderate og liberale muslimer, der ligefrem vil se de kristnes tilstedeværelse som en berigelse af samfundet. Hvad kan vi så gøre? Der er to ting, vi kan gøre. vi kan for det første holde kontakt med de kristne i regionen til opmuntring, så de ikke føler, at de står alene. Vi kan besøge hinanden. Det er selvfølgelig en udfordring, så uroligt området er, men der er måske danske menigheder og provstier, der har modet? Danmission vil gerne formidle kontakter. Vi kan for det andet arbejde samfundsmæssigt, arbejde for og opmuntre til fremkomsten af mere åbne samfund med større frihed, hvor der er plads til de kristne og andre minoriteter. Det sker gennem udviklingsprojekter, som omfatter kristne og muslimer i fælles samarbejde, og dialog, der inddrager så mange forskellige holdninger som muligt og har til hensigt at styrke moderate, demokratiske kræfter, der ikke foretrækker et middelaldersamfund frem for et moderne samfund med frihed, religionsfrihed og lige borgerrettigheder; et samfund, der også kan rumme de kristne. De kristne i Mellemøsten ønsker ikke særbehandling, men at blive behandlet som medborgere sammen med deres muslimske naboer. Det er disse mål, Danmission, med støtte fra regeringens Det Arabiske initiativ og Danida, arbejder for. Det er på denne måde, vi kan hjælpe de kristne og andre minoriteter og styrke de moderate stemmer også indenfor islam.