Lolland - Falster
 
   
   
     
 

Grøn Kirke

Alle taler om klimaet og forureningen. Hvad har kirken at sige her?

Vi har grund til at henvende os til Gud, himlens og jordens skaber, lægge vore bekymringer frem for ham og bede om hjælp til at leve ansvarligt, ikke mindst i solidaritet med vore medmennesker i lande, der allerede nu får deres fattigdom forværret af ændrede livsvilkår.

 

Danmission har to korte film på DVD, der fortæller om klimaforandringernes betydning i Tanzania og Indien, vel at mærke ikke teorier om fremtiden, men aktuelle ændringer, som man er nødt til at tilpasse sig. Ring til Danmission og få filmene tilsendt, tlf. 3962 9911

 

Til særgudstjenester, f.eks. ungdomsgudstjenester, og arrangementer kan Kirkernes Klimastafet anbefales. Det er en kuffert med ideer og med tre symboler: En sten som er kommet frem i lyset efter at have ligget under indlandsisen i mange år, koraller som er døde fordi havet er blevet for varmt samt en vissen majskolbe fra Malawi som er nytteløs fordi den ikke fik regn nok til at modnes. Se hjemmesiden www.gronkirke.dk.